Stedet for de unge ældre

Bliv medlem af Any-Klubben

Oplev en fantastisk mulighed for en bedre og aktiv tredje alder

Hvorfor blive medlem?

Oplev en fantastisk mulighed for en bedre og mere aktiv tredje alder i Any-Klubben, hvor godt humør og nye bekendtskaber er i højsædet. 

Vi stræber efter at inkludere alle, som har forladt arbejdsmarkedet uanset køn, race eller farve. Vi er tilgængelige for alle efterlønnere og pensionister, og vi har røgfrie lokaler, kantine, hvor du kan hygge dig med en kop kaffe, elevator og kørestolsrampe til rådighed.  

Klubben ledes af vores bestyrelse, som er valgt blandt frivillige medlemmer af klubben, og bestyrelsen er meget dedikerede til deres arbejde. 

Kontingentet er overkommeligt 250 kroner halvårligt. For denne pris får du fri adgang til alle vores værksteder, så tit som du har lyst og tid. (Dog er der et ekstra kontingent for de værksteder, som bruger maskiner på kr. 25 halvårligt på grund af det store strømforbrug.) Vi følger skolernes feriekalender, så du altid ved, hvornår vi har åbent. 

For de, som elsker banko, udsteder vi et særskilt klubkort, så du får adgang til at deltage i vores bankospil. Klubkortet til banko koster kun 50 kr. halvårligt og kan kun anvendes til at deltage i vores bankospil. Vi mener ikke, at de som kun kommer en eftermiddag om ugen skal betale fuld pris. 

Så kom og vær med. Bliv en del af vores fællesskab i Any-Klubben. Når du har udfyldt nedenstående formular, kontakter vi dig. Hvis du ikke har en e-mailadresse, kan du bare ringe til os. Derefter inviterer vi dig til at komme en dag til en kop kaffe og deltage i det af vores værksteder, som du selv vælger. Du får altså en gratis dag hos os, så du kan beslutte, om klubben er noget for dig

Kontakt os og hør mere

Udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig!

Se hvad vi tilbyder